Anders friede til mig d. 16. marts 2018, da vi havde været kærester i 1 år. Vi blev gift 3 måneder senere, d. 16. Juni, og d. 28. december kom Elvis til verden. Prikken over i’et er så hus køb tilbage i maj i år.

Da vi offentliggjorde at jeg var gravid, fik vi ofte kommentaren: “Nååå.. det er derfor I skal giftes så hurtigt” Ja for det kan da umuligt være fordi, vi bare er virkelig glade for hinanden og er sikre på, vi skal være sammen altid?!🤷🏻‍♀️❤️ Ej spøg til side, også alligevel ikke…

Da jeg mødte Anders havde jeg været single i 2 år + jeg var 25 år gammel. De to år jeg var single, brugte jeg på at finde mig selv (mega kliché) Men det gjorde jeg. Og det betød, at jeg havde gjort mig en masse overvejelser om, hvad jeg søgte i en kommende kæreste. Jeg havde b.la. lovet mig selv, ikke at lade følelserne løbe af med mig – og det skal forstås på den rigtige måde. Mit liv havde taget en drejning og jeg havde fået et seriøst fuldtidsjob og jeg havde endelig taget styringen i mit eget liv og det var mega fedt! Den næste kæreste skulle være min sidste, så jeg havde nogle krav, han var nødt til at leve op til. Udover at det følelsesmæssige selvfølgelig skulle være på plads, så skulle der også være styr på de grundlæggende aspekter for at have et godt liv med plads til rejser, børn mm. Som jeg før har sagt til Anders: “Jeg har i den grad valgt dig med hjertet, men også med min hjerne”.

Jeg havde kendt Anders et halvt år, inden vi blev kærester, så derfor havde jeg et ret godt billede af, hvad han var for én🙈 Lige da vi mødte hinanden, ville jeg ikke have gættet, at han ville blive min mand, men med tiden krøb han ind under huden på mig og vi har været uadskillelige lige siden den første weekend vi havde sammen❤

På grund af afstanden så vi kun hinanden i weekenderne og det var vi begge to mildest talt rigtig dårlige til – især Anders havde rigtig svært ved at undvære mig 🙈🤣 Derfor måtte vi jo finde en løsning og den eneste der fandtes, var at flytte sammen. Vi var begge to sikre på hinanden og hvad var det værste der kunne ske? – At det ikke gik og vi måtte flytte hver til sit igen. Om det havde været besværligt – absolut, men vi var da nødt til at give det et skud. Derfor flyttede vi sammen fire måneder efter vi blev kærester og ingen af os har fortrudt (heldigvis) ❤❤

Fra Anders friede og til vi blev gift, gik der præcis tre måneder – Anders koordinerede Kirke, reception, bådtur og festlokaler på en formiddag, så sig til, hvis du vil have et fif eller to til planlægning🙈 (Det behøver ikke tage et år at planlægge et bryllup😅)
Elvis var et ønskebarn og vi vidste på daværende tidspunkt, at jeg kunne blive gravid og vi havde begge en forestilling om, at et bryllup ikke ville stå højest på prioriteringslisten, når først der var kommet et barn. Der er meget andet at bruge penge på, når man får sådan en størrelse – det kan vi da skrive under på💸💸💸 Så fordi det kunne lade sig gøre, holdt vi altså vores bryllup tre måneder efter, Anders havde været på knæ👏🏻

I øvrigt skal vi jo hver især heller ikke leve efter andre, men for os selv✌️😊