Elvis fylder 1 år i dag. 1 år! Det er simpelthen ikke til at forstå, det allerede er et år siden, vores lille bøllefis kom til verden.

Folk lyver ikke, når de siger det er det mest fantastiske at blive forældre. Det er det virkelig. Det første år for os har været ét langt år i kravlegård – til tider har det været sjovt, andre gange frustrerende. Alting med Elvis har været nyt…

…første gang vi holdt ham

…første gang vi hørte ham græde

…første gang han skulle skiftes

…første gang han skulle have tøj på

…første gang han skulle spise

… første gang vi skulle køre bil med ham

…første gang han skulle i bad

…første gåtur med barnevognen

…første gang han skulle passes

…første gang han skulle i dagpleje

…osv.

Sådan har det været, og sådan vil det blive ved med at være med Elvis. Fordi han er den første. Sorry lille skat, det er dit lod. MEN vi gør vores bedste og mere til, for at gøre det rigtige i alle situationer. Vi er dog kun mennesker, så engang imellem vil vi fejle. Det håber vi, du kan tilgive os for.

I går, d. 27. december, var det som at genopleve dagen op til fødslen igen (dog uden smerter denne gang🙏).

kl. 11: Jeg havde det underligt i kroppen… noget var under opsejling. Ganske rigtigt, tog veerne roligt til i løbet af dagen.

kl. ca. 18:30: Veerne tog til og Anders begyndte at tage tid med hans Ve app.

kl. ca. 21:00: Der var nu rigtig kort imellem veerne og den kommende køretur til Herning blev mere og mere uoverskuelig – så Anders ringede til jordemoder Charlotte (den BEDSTE jordemoder). Hun ville gerne have at vi kom.

kl. 22:30: Vi ankom til Herning Sygehus. Det var en lang tur op til fødestuen. Jeg blev hele tiden afbrudt af kraftige veer. Jeg var 6 cm. åben og i det man kalder aktiv fødsel – Det betød vi skulle blive. Tænk sig at vi ikke skulle forlade hospitalet igen, uden Elvis i armene… det var ret vildt at tænke på. 😱

kl. 04.03: Elvis. Den smukkeste lille mørkhårede dreng med tykke kinder landede på min mave. Lige dét øjeblik, var det STØRSTE! Jeg KNUS ELSKEDE ham endnu mere end nogensinde, i dét øjeblik! ❤

Det første billede der blev taget af Elvis <3

Jeg kan stadig især huske de første 3 dage. Der var jeg fuldstændig ved siden af mig selv. Min krop og mit sind havde virkelig svært ved den omvæltning, med så lidt søvn og natteroderi. Jeg havde det som om jeg havde influenza. Jeg kunne ikke falde i dyb søvn, fordi min krop hele tiden var på vagt overfor alle lyde der kom ud af Elvis. Vi anede jo ikke, hvad alle de lyde betød endnu, så vi reagerede jo på dem alle sammen – Dét er dog heldigvis blevet bedre med tiden🤣

Ens liv ændre sig for altid, når man får børn. Det er slut med selv at komme i første række. Det er noget jeg stadig er igang med at vænne mig til. Jeg har altid haft mange jern i ilden og det kræver altså en god omgang planlægning og ikke mindst prioritering, for at få alle enderne til at nå sammen.

Det er STORT når ens barn fylder år. Jeg kan da også mærke at jeg er lidt ekstra rørstrømsk i dag. Jeg bliver både mindet om, hvor vi var for et år siden, med lille bitte Elvis og hvor vi er nu, med en dreng på allerede 1 år. Det er ikke til at forstå, hvordan tiden nogle gange bare flyver forbi én med 180 km i timen. Men jeg må indrømme, at jeg elsker at han bliver ældre og en lille smule mere selvstændig for hver dag.

I formiddags fejrede vi Elvis, sammen med det meste af familien og med morgenmad fra Føteren, kage og fødselsdagssang. Elvis er rigtig god til mange mennesker. Han nyder at få al den opmærksomhed, der følger med. Det er virkelig sjovt at se – der ligner han vidst sin mor🙈😂 Og så har han jo bare fået SÅ mange gode gaver! Det er meget få af gaverne, som ikke kan enten blinke, spille en melodi eller begge dele. Men vi kan holde til meget, når man ser det smil, der følger af legen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elvis, din lille hvirvelvind – Vi ELSKER dig! ❤