Vi havde lokket begge sider af vores familier til at holde jul sammen med os i “den gule hule”. Julen har for de fleste en særlig betydning. Derfor ligger der også et stort pres, når man er vært, for man vil jo for alt i verden ikke skuffe nogen, for det kan først gøres om, om et år 😱

December generelt har altid betydet meget for mig. Jeg er vokset op med nisser i hver et hjørne af huset, snelandskab af vat, juletræ med alverdens tingel-tangel på, adventsgaver, julekalendere og julesok med en lille ting i hver morgen. Jeg har lige siden jeg er flyttet hjemmefra pyntet op til jul. Også da jeg boede alene. Men det er første gang, jeg har skulle stå med ALT hvad det indebære🙈 Da det blev d. 3. december og jeg stadig ikke havde pyntet op til jul grundet sygdom, kunne jeg mærke stressen komme snigende. Lige der sagde jeg til mig selv: “Trine, det bliver jul, om du lader dig stresse eller ej”. Så jeg besluttede, at ligemeget hvad, ville jeg ikke lade mig stresse. I stedet gjorde jeg en masse forberedelse. Anders og jeg lavede en udførlig indkøbsliste til alle juledagene og d. 18. om eftermiddagen, handlede vi det hele ind. Det endte da også med at jeg gik i gang med at få pyntet op i hulen d. 4. december, men blev da først ENDELIG helt færdig omkring d. 15. Det har overhovedet ikke været en december “efter bogen” i mit hoved og det sjove i den forbindelse er faktisk, at det har været én af de bedste jule jeg har haft i mit voksne liv. D. 22. om aftenen ankom min svigerforældre fra sjælland på en lille juleferie. Vi har hygget til den store guldmedalje og Elvis NYDER den ekstra opmærksomhed, der altid følger med når der er bedsteforældre i huset. Anders og jeg har også nydt de ekstra hænder, nu vi har skulle holde jul for første gang.

Da vores familie takkede ja til at holde jul hos os, gav det anledning til at Anders og jeg fortalte om, hvad vi hver især ønskede at føre videre til “vores jul” og hvordan vi overordnet ønsker en juleaften skal være. Det blev til en hyggeligsnak, hvor vi begge rejste tilbage i tiden og fortalte om vores juleaftener som barn i hver vores familie. Det var ret så hyggeligt. Faktisk mindede vores juleaftener som børn en del om hinanden.

Når man når en vis alder, så er det som om, at det vigtigste ved juleaften ikke længere er gaverne, men MADEN!🙏😍 Herhjemme stod den på and, flæskesteg, julemedister og risalamande til dessert. Vi havde delt det lidt ud imellem os, så alle havde noget med til middagen. Det hele var VIRKELIG vellykket. Al maden sad lige i skabet og det smittede så sandelig af på stemningen. Vi spiste allerede kl. 18, så Elvis også nåede at være lidt med juleaften, inden han kom i seng kl. 19. Da Elvis aka. hr. Pilfinger var kommet i seng, lagde vi alle pakkerne under træet. Mit ene hold nevø og niece på 7 og 10 år, hjalp selvfølgelig til. Jeg elsker at se børnenes begejstrede ansigter sådan en juleaften.
Pakkerne fik ikke lov at ligge så længe, for da vi havde danset rundt om juletræet, så skulle der pakkes gaver op. Da jeg selv var barn og yngre, var jeg næsten ikke færdig med at pakke én pakke op, før jeg var videre til den næste. I dag ligger mine pakker ofte i en stak foran mig så længe som muligt, så jeg kan se de andre pakke de gaver op, jeg har købt til dem. Det giver bare en rigtig dejlig følelse indeni mig, at give dem jeg elsker noget, som de bliver glade for. 😊❤

Efter gaveræset var der samlet lidt appetit til at spise en god omgang risalamande med kirsebærsauce. Anders fik selvfølgelig mandlen🙈 Min svigermor stod for mandelgaven og hun havde være i Imerco, hvor man kunne købe en “hemmelig mandelgave”, så ingen vidste hvad der blev kæmpet om. Der gemte sig en rigtig fin Georg Jensen nøglering – det er ikke sidste gang vi gør det.

Da kl. blev 23:30 var gæsterne taget hjem og vi gik i seng. Inden vi klappede øjnene i gav Anders og jeg hinanden “high-five” på at vi havde holdt vores første juleaften og ikke mindst, at den var vellykket. 😊

Den smukkeste julebuket fra min far.

 

Traditionen tro er vi altid på kirkegården d. 24. med en blomst til min mor.

 

Vores første jul som familie <3

Julebordet med skov tema.

 

Næste store begivenhed herhjemme er allerede om to dage – Elvis fylder nemlig allerede 1 år!😱❤

 

Rigtig glædelig (bag)jul derude 🎅