Jeg gik på barsel d. 16. november 2018 og jeg starter på arbejde igen mandag d. 26. august og jeg G L Æ D E R mig 🙂

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til, hvordan det ville blive at gå på barsel, men jeg glædede mig til det, udover at jeg vidste de første tre måneder, ville blive hårde, fordi jeg skulle skrive min afhandling på HDO (det er et helt indlæg for sig). Men udover det, så havde jeg en forventning om, at det blev en lille smule mere idyllisk, end det egentlig blev🙄

Da jeg gik på barsel d. 16. november sidste år, var der fem uger til termin. Jeg fik den sidste ventetid til at gå med, at gøre de sidste ting klar, til Elvis skulle komme. Vuggen blev hentet hjem, puslebordet blev gjort klar, tasken til sygehuset blev pakket og der blev sorteret og ryddet op i skabe og skuffer. Og så fik jeg slappet af… for når man på 9 mdr. pludselig vejer 12 kg. mere end man er vant til, og den bette ski inde i maven, tager en stor del af sin mors energi, så har man brug for pauser. I øvrigt var det jo også den tid på året, hvor der er mørkt en stor del af døgnet, så det indbød altså bare til netflix hygge 🙌 + jeg ELSKER december og jeg ELSKER jul, så jeg nød fuldt ud, at have fri lige netop denne måned 🎅

Jeg gik en uge over tid og d. 28. december, kom vores Elvis til verden❤ Vores liv var nu ændret for altid fra den ene dag til den anden.

Anders var det vildeste overskuds-menneske de første 14 dage, hvorimod jeg var så overvældet, at jeg lige skulle finde mig til rette i at Elvis’ behov kom(mer) før mine egne 👶❤ Det tog mig lige nogle uger, at vænne mig til at få afbrudt min søvn flere gange om natten – Vi skulle vække Elvis hver tredje time, for at give ham mad, fordi han ikke tog nok på i starten. Det gør jeg ALDRIG igen, medmindre det er VIRKELIG nødvendigt. Det føltes så unaturligt at vække min lille trætte baby, og som nogle garvede mødre sagde efterfølgende: “Han skal nok melde sig, hvis han bliver sulten”. Men i starten var pjecerne, som vi fik med fra barselsgangen og sundhedsplejerskens ord lov. Det er de ikke næste gang, for vi lærte hurtigt, at børn jo er vidt forskellige og pjecer og gode råd derfor er en rettesnor 🙂

Der er en første gang for alting og med en baby, sker det flere gange dagligt – især i starten. Det er virkelig overvældende og vi erfarede at vi reagerede anderledes på nogle ting, end vi havde regnet med og her har jeg lært, at det er vigtigt at have sig selv med. Jeg kan nævne som eksempel, at der gik seks mdr. før vi tog turen til Nordsjælland😱 Vi var ikke klar til køreturen og vi var ikke klar til at overnatte udenfor vores trygge lille base, for tænk nu hvis baby græder og ikke vil sidde i autostolen i så lang tid eller hvis baby ikke vil sove i andre omgivelser og hvis, og hvis, og hvis. Jeg begynder at forstå, hvorfor det er nemmere at få barn nummer to. For det første, har man som forældre lært, at sætte sine egne behov bagi køen. For det andet vil vi nok hvile mere i os selv, når vi er ude af huset og ikke tage det så tungt, hvis baby ikke lige vil, som man havde håbet på. Her vil jeg dog sige, at Elvis har gjort alle vores tanker til skamme HVER gang, vi har skulle noget nyt. Han er SÅ nem at have med (7-9-13)🙏 Det viser bare, at det ofte er os selv (Anders og jeg – mest mig) som sætter begrænsninger og ikke Elvis🙄

I forhold til søvn, måtte vi også erfare, at det sørme ikke er alle babyer der sover 2-3 timer om formiddagen og igen om eftermiddagen. Det kom først ved Elvis, han var omkring syv måneder. Han havde indtil da, sovet ca. 30 minutter ad gangen i løbet af dagen 😲 Spørg lige om det var svært, at skrive opgave i hverdagene…😅 Dog har han siden dag ét sovet godt om natten og har kun vågnet for at spise, for derefter at sove videre. Det har været et kæmpe plus, for hold da op, hvor kan man klare meget om dagen, når man får lov at sove om natten👌

Udover de mange udfordringer, man som mor (eller far) på barsel står overfor hver dag, så ligner dagene meget hinanden. Sove, spise, skifte ble, lege, trille ture med barnevognen, høre børne musik osv. Og jeg er ikke særlig godt til, når dagene er for ensformede. Derfor er jeg også nu mere end klar til at starte på arbejde. Og jeg må da ærligt indrømme, at jeg glæder mig rigtig meget til, at lægge barsels-habitten på hylden✌ Jeg kan mærke at jeg mangler, at blive fagligt udfordret og føle at jeg “udretter” noget. At stå op, hver morgen og gøre mig klar og komme ud af døren. Den der “zombie-tilstand” jeg har følt jeg har været i nogle gange under min barsel, hiver al energi ud af mig. Men jeg har også et arbejde jeg elsker, hvilket jo selvfølgelig gør, at jeg ved, der venter noget, jeg synes er sjovt 🙂

Det som jeg har nydt i barslen er at se Elvis’ udvikling. Fra han blev født og ikke kunne noget om helst, til nu at være det mest nysgerrige lille væsen, som kryber rundt over det hele og går i skuffer og skabe, bliver sur når han ikke får sin vilje og griner, når noget er sjovt osv. Dét er virkelig fantastisk! ❤

Nu er tiden så kommet, hvor Anders har 12 ugers barsel med Elvis. Jeg er sikker på, det er super godt for både Elvis og Anders at være mere intenst sammen over længere tid, uden jeg er der til at blande mig🙈🙈 Samtidig kan jeg da også godt mærke, at det er lidt angst provokerende, at Elvis kommer til at gøre nogle ting “første gang” hvor jeg ikke ser det, som den første. Men på den anden side, så kan jeg vel ligeså godt vende mig til det, for det kommer nok til at ske rigtig mange gange, når han starter i institution 😅

Da Anders nævnte for mig første gang, at han gerne ville have 12 ugers barsel med Elvis, der skulle det lige synke ind. Men Elvis er jo ligeså meget Anders’ som han er min og derfor følte jeg ikke jeg kunne tillade mig andet end at bakke ham op, hvilket jeg heller ikke havde lyst til. De fleste synes det er vildt fedt, at Anders vil på barsel, men vi har faktisk begge mødt kvinder der har sagt: “Det havde min mand godt nok ikke fået lov til”. Den sætning trigger altså noget inde i mig – Kan vi kvinder tillade os at gøre os til dommer over, hvordan barslen skal fordeles imellem mor og far i forhold til deres fælles barn? – Bedøm selv🤷‍♀️

Selvom jeg glæder mig til at starte, så er det da også med en vis kriller i maven. Jeg er spændt på, hvordan det bliver at være en “Working Mom” – Hvor langt væk er det faglige og kan jeg trives i en travl hverdag med familie, arbejde og sport? Det skal jeg jo.. men jeg er meget spændt på det nye kapitel, som igen venter fra på mandag 😊😊 – Godt jeg er godt gift 💑