I mange år troede jeg, at jeg skulle være enten dyrlæge eller veterinær sygeplejerske. Jeg elsker dyr – ISÆR hunde. Jeg er typen der, når jeg kører forbi en hund, altid siger “Nurh” – OGSÅ når jeg er alene 🤷‍♀️😂

Jeg er som barn også vokset op med hund. Vi var dog lidt uheldige med de første par stykker. Vi havde en dansk-svensk gårdhun der hed Kvik (Total wanna be Matador). Han var en rigtig sød hund, men han måtte aflives, fordi han blev syg. Derefter fik vi en gravhund. Han var virkelig også en sød og dejlig hund. Men han var desværre skør og skældte ud på alle dyr og andre mennesker end os. Det udviklede sig til, han var så bange, at når vi havde gæster på besøg, tømte han hans analkirtler. Det var synd for ham, så han blev desværre også aflivet. Nogle år senere kom Emma ind i vores familie. Den dejligste brune labrador, som har sat dybe spor i mit hjerte. Hende var vi heldige at have i 9 år❤ Jeg havde så svært ved at sige farvel til hende, at hun blev brændt og puttet i en urne. Urnen har jeg ikke kunne få mig til at grave ned, da jeg vidste, det ikke var permanente steder, jeg boede. Nu bor vi i vores “Gule hule”. Og her har vi i sinde at bo i mange år. Så når vi på sigt får lavet et lille udsigts-spot, som vi har planer om, kommer hun i jorden der, så hendes sjæl for altid kan kigge udover mark og eng🍀

 

                                                  Min Emma ❤

 

Lige fra vi flyttede i hus, har folk der kender mig godt, spurgt om vi så ikke snart skulle have hund, for det har været et stort ønske siden, jeg mistede min Emma. Men tiden skal også være den rigtige. Det er den nu. Vi føler os klar og har overskud til, at give sådan et lille firbenet væsen en rigtig god start væk fra sin mor og et godt liv fremadrettet med masser af ture i skoven og kys og kram.🥰

Da vi for en måned siden begyndte at tale lidt mere seriøst om at få hund, og var blevet enige om, at den opgave kan vi godt magte nu. Elvis har fået en alder, der frigiver mere tid til os hver især + han rigtig godt kan lide hunde.

Dernæst kom så…. Hvilken race skal vi have?!

Jeg ønskede mig aller mest en “ny” Emma. En brun labrador. Jeg elsker større hunde. Men Anders har selvfølgelig også en mening og han mente, at det var for stor en hund, når man har små børn. Og jeg må give ham ret. Samtidig ønsker han heller ikke en hund, der er for lille. Så hvordan putter man en labrador ned i en mindre hund, som ikke er for lille?! 😅

Jeg gik straks igang med Google! (Jeg har ikke selv eget nedenstående hunde, så det er udelukkende ud fra, hvad jeg har læst mig frem til) – I min research kom jeg omkring følgende racer:

  • Cocker Spaniel – For store krav til pelspleje
  • Shih Tzu – For lille (ifølge Anders)
  • Cavalier King Charles Spaniel – Igen for meget pels
  • Engelsk Bulldog – For tung og doven i forhold til vores familie
  • West highland white terrier – Kunne have tendens til at gø

Til sidst faldt vi over en mindre og ikke mindst meget populær hunderace som passer perfekt til vores familie, fordi vi uden tvivl, kan dække dens behov. En mindre kærlig familiehund med godt og nede på jorden temperament. Ikke tårnhøje krav til motion og minimal pels pleje. Lige hvad vi kan rumme hos os med små børn i huset og to fuldtidsjobs.

Vi GLÆDER os til at udvide familien med en tæve af racen FRANSK BULLDOG! 🐶 😍

Hvad jeg sidenhen har fundet ud af, er at det kan være svært at få fingrene i sådan en race, fordi der er rigtig mange om buddet. Men vi har været heldige og er på venteliste, til at skulle have en hvalp til vinter. Det kunne ikke passe bedre, for så er vi færdige med projekt køkken og er klar til at fokuserer på at give vores kommende hunde-pige en god start i sit nye hjem væk fra sin hunde-mor❤

Tak fordi I følger med og er nysgerrige – Det gør det altså en del sjovere for mig at dele ud 😊